Kur mod lus – Her har du danskernes favorit husråd mod lus

Lus kategoriseres som blodsugende parasitter, og det må man sige, at de er. Tre slags lus har tilpasset sig mennesket, men i dag skal det kun handle om én slags – den vi alle nok er bekendte med – hovedlusen. Hovedlus kan kun leve på mennesker og optræder specielt hos børn i børnehaven, skoler eller andre institutioner og kan sprede sig rigtigt hurtigt. Symptomerne for lus er som regel altid de samme uanset hvilken slags lus der er tale om, nemlig kløe. Hovedlus smitter ved direkte kontakt og oftest er det piger der rammes på grund af hårlængde eller hvis man deler tøj, hovedbeklædning eller kam og børste. Hovedlusen, der er ca. 3 mm lang og grålig, lever på hovedbunden hvor den suger blod og klistrer sine æg fast til hårene.

Kur mod lus – Hvad kan man selv gøre?

Der er mange midler mod lus, men i første omgang handler det om at begrænset angrebet og sørge for, at lusene ikke spreder sig til andre omkring sig.

  • Sørg for at du får lagt alle kamme og børster i sæbevand. En af de hyppigste metoder lus spreder sig på er, at andre benytter sig af redskaber og midler som den udsatte har benyttet sig af.
  • Barnets skole eller pasningsordning skal have besked om situationen så de kan sørge for, at forældre til de andre børn kan tage deres forholdsregler og få deres børn tjekket. En god kur mod lus er et hurtigtog effektivt samarbejde.
  • Barnets hår skal kæmmes dagligt – og gerne flere gange. Luseæg kan skelnes fra skæl ved, at de sidder klistret fast i håret, og i modsætning til skæl, så kan du ikke bare trække luseæg ud af håret med to fingre.

Husråd – Danskernes favoritter som kur mod lus

Der er mange råd til at slippe af med lus, men da lus tilpasser sig og i sidste ende bliver immune, så må man prøve lidt forskelligt. En god kur mod lus er som altid de gode husråd, og her er en samling af danskernes favoritter.

  • Tag en meljævningsryster og hæld en 0,5 deciliter balsam og 0,25 deciliter husholdningssprit i den. Ryst godt igennem og massér det godt ind i håret og hovedbunden. Tag en badehat eller plastikpose over håret og lad det sidde i ca. en times tid. Vask håret grundigt igennem, og gentag behandlingen efter 7 dages tid.
  • Påfør hårspray i hele håret som du herefter pakker ind i en pose natten over. Dette skulle udrydde lus og æg.
  • Lav en blanding bestående af halvt vand og halvt husholdningssprit. Påfør det til håretog hovedbund, og lad det sidde lidt tid. Skyl herefter det hele godt og grundigt ud. Hvis lusene ikke er døde, så gentag behandlingen dagen efter.
  • 1 deciliter husholdningssprit og en 2 deciliter eddike blandes sammen og masseres ind i håret. Sov med det natten over, eventuelt pakket ind i en plastikpose eller badehætte. Det skulle gerne fjerne lus og æg.
  • Lav en blanding af friskhakket hvidløg og citron/lime saft, cirka lige meget af hver og smør det herefter ind i hår og hovedbund. Lad det sidde i godt en time og vask herefter håret.

Beskyttelse og forebyggelse mod lus

Det er svært at beskytte sig mod lus, da disse blodsugende parasitter hopper på hvad som helst, men der er dog ting du kan gøre for at minimere chancerne for at få lus.

  • Smør jævnligt hår og hovedbund ind i kokosolie eller lign. Lad det sidde natten over og vask det igennem med shampoo og balsam.
  • Undgå nærkontakt med folk der har lus. Det er selvfølgelig svært når det kommer til børn, men det er også her det er vigtigt med god kommunikation i skole og institutioner så alle bliver informeret så snart et luseangreb er blevet opdaget.
  • Hold Håndklæder, klude, lagner samt dyne- og pudebetræk rene. Dette er generelt en god regel, men når det kommer til lus er der ikke råd til at være doven på det punkt.
  • Kamme og børster og placeres i plastikposer og kommes i fryseren. Dette kan lusene selvfølgelig ikke overleve, og så er du sikker på, at smittefaren ved disse er væk næste gang de tages i brug.

Kammen – Den bedste kur mod lus

Lusekammen er den, uden tvivl, bedste løsning når det kommer til at fjerne lus. I perioden man er ramt af lus er det vigtigt, at man kæmmer håret hver dag – og gerne flere gange om dagen. For hver lus du får reddet ud af håret mindsker du også antallet af æg, og derved holder du lusene nede.

Kur mod lus fra apoteket eller supermarkederne

Når det kommer til kommercielle behandlingsmetoder, så er det efterhånden et sats. Lus tilpasser sig og bliver i sidste ende immune overfor mange af disse midler. Det er derfor vigtigt, at hvis du prøver en kur mod lus fra apoteket, så sørg altid for aldrig at bruge den samme kur to gange i træk. Selvom du bruger forskellige kure er der ingen 100% garanti for at de virker. Et godt råd jeg engang selv har benyttet mig af er, at købe en loppekur der benyttes på heste. Det får helt sikker kål på lusene, men æggene vil stadigvæk være der, så yderligere behandling er nok nødvendig, men ikke desto mindre en fantastisk kur mod lus. Har du erfaring med bekæmpelse af lus, eller har du en god kur mod lus eller bare en historie du vil fortælle os om emnet, så hører vi meget gerne fra dig her i kommentarfeltet under artiklen. Held og lykke med kampen mod lusene! Vi håber i kunne bruge dette indlæg og i fandt den helt rigtige kur mod lus der passede til jer.

Om forfatteren

Peter Piilgaard

Hej jeg hedder Peter, og jeg skriver om gode husråd her på Hoo.dk. Jeg synes det er kanon med hjemmelavede løsninger, og så elsker jeg at finde på nye måder man kan spare penge på. Jeg håber du får noget ud af vores gratis artikler, og du måske har delt dem med venner og familie sådan de også kan gøre godt brug af dem - Det hjælper faktisk også os til, at skrive endnu flere artikler!

Trackbacks / Pingbacks

  1. Æg I Håret – Bexdyie - […] Kur mod lus – Her har du danskernes favorit husråd mod lus […]

Leave a Reply

Følg os på Facebook

Kategorier

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Join 50 other subscribers