Dårlig ånde – bliv frisk i munden og undgå pinlighederne!
Dårlig ånde – Vi har det alle og det kan være utroligt pinligt at se folk flytte sig væk, eller nævne overfor dig, at du har dårlig ånde. Ingen ønsker at være den andre føler sig frastødt over, så her har du et par råd til at undgå- og fjerne dårlig ånde.
Hvorfor har jeg dårlig ånde?
Dårlig ånde kommer primært af bakterier i munden. Nogle mennesker er heldige nok til, at daglig tandbørstning, brug af tandtråd og mundskyl, hjælper med at fjerne nok plak og bakterier fra munden og tænderne til, at holde den dårlige ånde væk, mens andre har sværere ved at få en frisk mund.
I et sjældent tilfælde kan det faktisk være noget i lungerne, maven eller en form for infektion der giver dig dårlig ånde, men i langt de fleste tilfælde kan du godt regne med, at det er noget du har spist.
Dårlig ånde vig bort!
Som noget af det første, hvis du vil have frisk ånde, er simpelthen at være ekstra grundig med tandbørsten. Ikke nok med du skal være mere grundig, men måske også øge hyppigheden af hvor tit du børster dine tænder. Dette kan i de fleste tilfælde være en kæmpe hjælp, men har du stadig problemer, så er der her lidt mere hjælp at hente.
- Børst dine tænder 2 gange dagligt og brug tandtråd mindst én gang om dagen for at holde madrester væk, hvilket kan fjerne meget af den dårlige ånde.
- Rens tungen: Den ru overflade på tungen vil altid indeholde lugten fra en blanding af døde celler, madrester og bakterier. Det er derfor vigtigt ikke at glemme tungen når det kommer til en hygiejnisk mund. Du kan blot bruge din tandbørste til, at børste det værste fra tungen væk efter du har børstet tænder. Der kan også benyttes en decideret tunge-renser, som er lavet specielt til formålet og som kan købes i diverse supermarkeder eller på apoteket.
- En tør mund er en usund mund. Hold på dit spyt – ja det lyder måske ikke så tiltalende, men det virker! Spyt indeholder oxygen hvilket forhindrer, at bakterier kan gro i munden, og er derfor en naturlig beskyttelse mod bakterier. Husk også at drikke rigeligt med vand at, at holde munden sund og rask. Selvom morgenkaffen måske er vigtig for dig, så er det en god idé at skylle efter med vand når kaffen er drukket, da det hjælper med at stabilisere din munds pH-værdi. En lav pH-værdi får bakterier til at formere sig, og kan være en stor årsag til dårlige ånde.
- Tyggegummi og pastiller hjælper kun midlertidigt. Faktisk er det lidt som deo under armene. Det hjælper nu og her og så lidt tid frem, men i længden er det ikke fremgangsmåden hvis du gerne vil af med dårlig ånde.
- Spis dig til en god ånde: C-vitaminer er som kryptonit for bakterier i munden. Meloner, bær og citrusfrugter som for eksempelvis appelsiner er rigtigt gode for munden da de indeholder en masse C-vitamin. Efter aftensmaden kan en tallerken med æblebåde være en god lille dessert og ikke mindst kan de give dig en bedre ånde.
Drop cigaretterne
Det kommer nok ikke bag på nogen, at dette råd får sit eget afsnit. Cigaretter er ikke kun en stor bunke af dårlige kemikalier i din mund, de er også årsag til en række andre problemer. Rygere er mere udsatte for plak, bakterier og sygdomme i munden, og derudover udtørre rygning munden, og som jeg skrev før så er en tør mund lig med flere ildelugtende bakterier der er med til at skabe en dårlig ånde.
Bliv Røgfri for kun 199,- !
Overholder du alle disse råd og har du eksempelvis ikke rørt hvidløg længe og generelt er meget bevidst om hvad du putter i munden men stadig døjer med dårlig ånde? Besøg tandlægen! Den hyppigste årsag til varrig dårlig ånde er simpelthen manglende besøg hos tandlægen – og nok også den mest forbigåede årsag når vi snakker husråd for mundhygiejne. Tandlæger anbefaler, at du giver dem et lille besøg én til to gange årligt for at få tjekket snakketøjet igennem.
Så lider du af dårlig ånde så har du her fået en masse tips og tricks til hvordan du kan komme din mund til undsætning og få en frisk ånde og sundere mund!
Har du nogle råd mod dårlig ånde vi ikke har fået med her, så skal du være hjertens velkommen til, at sende dit råd ind til os eller skrive en kommentar til denne artikel.