Slip af med bumser – Den helt store bumse guide
Bumser er en generelt uønsket ting hos alle, men for specielt teenagere i 17-18 års alderen er bumserne simpelthen ikke til at komme uden om. I puberteten øger kroppen sin produktion af det mandlige konshormon androgen hos begge køn, hvilket får talgkirtlerne til at producere ekstra meget hudfedt som senere hen får svært ved at komme ud af kroppen – det er her der dannes bumser.
Hyppige årsager til man får bumser
- Hvis du arbejder med olie, fedt eller andre kemikalier samt arbejder i et fugtigt miljø.
- Er du stresset? Stress kan hurtigt øge dit antal af bumser.
- Hvis du kradser eller presser dine bumser ud (Det er bedst at lade bumserne forsvinde af sig selv).
- Bumser kan også forekomme under menstruation.
Bumser rammer alle
Selvom den helt store målgruppe for bumser er teenagere, så kan man sagtens få bumser i alle aldre. Det er derfor et generelt problem, der med ganske få huskeregler kan holde bumserne nede.
Slip af med bumser – Hvad kan jeg selv gøre?
Der findes mange husråd mod bumser, nogle virker og andre gør ikke. Ligeledes findes der mange midler mod bumser, men disse er oftest ret dyre, så vil du have den absolut bedste kur mod bumser, så kommer der her nogle helt generelle huskeregler:
- Vask ansigtet to gange dagligt (Specielt hvis du har svedt) med en sæbe der er venlig mod huden. Sæbens pH værdi skal være omkring 6,5 og så må du ikke skrubbe ansigtet, da det blot vil forværre din acne.
- Selvom du har en bums og den bare skal væk, så sørg for, at lad være med at klemme den ud. At klemme og kradse i bumser kan give ar og faktisk også give dig flere bumser.
- Undgå at din hud bliver udsat for meget kulde, varme og sollys. Sollys kan udtørre bumser, men det holder det ikke nede.
- Hvis dit hår hænger ned i ansigtet, kan det også give bumser. Hår kan som oftest være meget fedtet og smitte af på huden. Hænger håret ned for ansigtet, så er det vigtigt, at du jævnligt vasker det med shampoo.
- Benyt vandbaseret, non-comedogen fugtighedscreme, solcreme og makeup samt andet kosmetik der ikke tilstopper porerne i huden.
- Spist varieret og sundt. Du skal ligeledes drikke rigeligt med vand og sørge for, at få rørt dig en smule. Dette er et generelt råd til god sundhed, men det virker også enormt effektivt i kampen mod bumser.
Bliver bumserne for meget? Besøg din læge!
Håndkøbsmidler er oftest en god idé, og de virker oftest efter 6-8 uger, men slår det ikke til og forbliver problemet med bumserne, eller sågar bliver værre så skal du gå til din læge. Går dine bumser dig på, er de store og ømme eller har du allerede fået ar, så kan lægen udskrive lidt stærkere midler mod bumser som bestemt kan tage livet af dem.
Lægen kan også henvise dig til en hudspecialist som kan hjælpe dig med dit problem, så der er bestemt ikke nogen grund til ikke at besøge lægen, hvis du stadig har problemer efter du har fulgt vores råd om hvordan du slipper af med bumser.
Trackbacks / Pingbacks