Fjerne kalk i badet og køkken – Det behøver ik’ at være svært
Skal du fjerne kalk, men ved ikke helt hvordan du skal få bugt med det, så er du kommet til det rigtige sted! Selv et det helt nye badeværelse kan på kort tid komme til at se kedeligt og trist ud, hvis du ikke tager kampen op mod kalken. Det samme kan gælde for køkkenet eller andre steder, men du behøver ikke at ty til stærke rengøringsmidler for at vinde kampen mod kalken. Kalk på håndvasken, toilettet og i brusekabinen kan let fjernes med helt almindelige husholdningsmidler så som husholdningseddike eller citronsyre.
Selv den sejeste kalkrande kan fjernes med almindelig eddike. Tager du nogle lag toiletpapir på selve kalken, hælder eddike på, og lader syren gøre sit job natten over, så er det let hurtigt at få kalken af dagen efter. At fjerne kalk er faktisk ikke så svært som mange får det til at lyde, så her har du lige et par råd til at komme i gang.
At fjerne kalk – Eddikesyre er mere effektivt end eddike
Eddike, eddikesyre og citronsyre til afkalkning er klart at foretrække over andre former for afkalkningsmidler, da det er mere skånsomt mod miljøet og dine omgivelser.
Jo mere kalk der skal fjernes, jo kraftigere en koncentration af eddikesyre skal du også bruge, såfremt kalken skal være lettest at få af. Normalt kan en 18 procent eddikesyre klare det meste og kan bruges som den er, men kan samtidig også fortyndes hvis den skal bruges til at fjerne kalk på fliser som f.eks. i badet.
Ting der kan klare eddike- og citronsyre og andre kalkfjernere
- Toiletter og håndvaske der er lavet af porcelæn
- Fliser og klinker – Men undgå fugerne mellem.
- Nogle vandhaner og armaturer – Dog ikke alle!
- Brusekabinen af polystyren
- Badekar og håndvaske af akryl og quaryl
- Granit og glas
Ting der ikke kan tåle syre
- Marmor og andre natursten
- Emaljerede overflader som f.eks. i badekar
- Fugerne mellem fliser og klinker
Forebyggelse af kalk i badet
At fjerne kalk handler også om at forebygge. Efter hvert bad er det vigtigt, at du tørre hele badet af efter brug. Du kan holder badet helt rent for kalk ved et bruge en svaber til at fjerne vand og derefter tørre af med et håndklæde og åbne vinduerne.
Rengør fugerne med vand inden du afkalker dine fliser
Fliser er et specielt problem når kalken skal væk. Fugerne mellem fliserne kan nemlig ikke tåle eddike og andre former for syre. Problemet kan løses ved at skylle fugerne så de bliver vædet med vand, og på den måde kan de ikke opsuge syren.
Som altid – Knofedt
Måske det mest berygtede husråd af dem alle, og det er der selvfølgelig en grund til. Til fugerne er den absolut bedste løsning en omgang universalrengøring, skuresvamp og så ellers en god omgang knofedt. Det bør være nok til den almindelige rengøring, men hvis skimmelvæksten er stor, kan det være nødvendigt at benytte sig at Rodalon.
Husk på, at udluftning er den bedste løsning mod skimmelvækst, og generelt godt for badeværelset så fugten forsvinder hurtigt.
Så nu kan du gå i gang med at fjerne kalk fra de udsatte steder med disse små råd. Skulle du ligge inde med flere råd til at fjerne kalk må du meget gerne skrive dem som kommentar til denne artikel.
Du kan også benytte dig af Google til, at finde flere gode råd til at fjerne kalk fra badet eller andre steder du måtte have et problem med kalk.
Trackbacks / Pingbacks