Fjern ukrudt mellem fliserne – effektivt husråd

Fjern ukrudt mellem fliserne – effektivt husråd

Fjern ukrudt mellem fliserne

BEMÆRK:  Råd om eddike-saltblanding mod ukrudt er blevet forbudt at bruge for private helt tilbage i 2015! Dette råd bør ikke benyttes.

Folk med have vil give mig ret i når jeg siger, at ukrudt mellem fliserne er uundgåeligt og rigtigt irriterende. Ukrudt kigger frem hist og her, og specielt de steder vi på ingen måde vil have det: mellem fliserne. Før du går i gang med diverse gifte og round-ups, så prøv følgende husråd inden da.

Kogende varmt vand er bedre end gift

At hælde kogende vand på dine fliser gør, at ukrudtet bliver blancheret som på samme måde man gør med grøntsager inden man fryser dem ned. Dette medfører, at ukrudtet forsvinder da det ikke kan tåle denne form for varmebehandling, og der vil gå noget tid før ukrudtet kigger frem mellem fliserne igen. Så ud i det gode vejr og fjern dit ukrudt når kartoflerne er færdige på konfuret. Vandet fra kartoflerne eller andet vand der alligevel koger til brug for andre ting kan sagtens bruges til formålet, og det er et rigtigt effektivt husråd.

Det miljøvenlige ukrudtsmiddel

I stedet for med det samme at gå ud og bruge en masse penge på diverse gifte og andre dyre ukrudtsmidler, så kan du i stedet for prøve, at lave din egen ingen.

Du skal bruge:

  • 4 liter vand
  • 1 liter husholdnings-eddike
  • 500 gram almindelig køkkensalt

Bland det hele sammen i en spand af passende størrelse, og så har du dit ukrudtsmiddel der er venlige mod dine omgivelser. Dette kan bruges til større arealer og andre steder for ellers ville have brugt round-up.

Disse tips er en effektiv og billig måde til, at fjerne ukrudtet mellem fliserne, men de kan selvfølgelig også benyttes andre steder i haven, gårdspladsen eller terrassen.

Har du erfaring med, at fjerne ukrudt? Vi vil rigtigt gerne høre om dine gode tips og tricks i kommentar feltet her under artiklen!

Om forfatteren

Peter Piilgaard

Hej jeg hedder Peter, og jeg skriver om gode husråd her på Hoo.dk. Jeg synes det er kanon med hjemmelavede løsninger, og så elsker jeg at finde på nye måder man kan spare penge på. Jeg håber du får noget ud af vores gratis artikler, og du måske har delt dem med venner og familie sådan de også kan gøre godt brug af dem - Det hjælper faktisk også os til, at skrive endnu flere artikler!

15 Kommentarer

  1. Karin L Thomsen

    Brug aldrig eddike på cementfliser, Det fjerner kalk som flisen består af. Ergo risikere du at ødelægge flisens overflade. Der vil ikke gå lang tid før flisen smuldre i stykker samtidig med du også salter dem. De vil frostsprænge fugten står nede i hullerne i fliserne. Eddike er i det hele taget ikke noget, der hører hjemme i en have. Jeg ha fået læst teksten ,min mand er tidligere brolægger 🙂

    Svar
    • Husråd

      Rigtigt godt tip, mange tak skal du have for det råd. 🙂

      Svar
    • Jens. Hansen

      Som selv tidligere brolægger og stor havmand kan jeg kun give ham ret, vil man undgå gift og vil man undgå at spolere sin belægning er det bare ned på knæ og i gang, som sagt hjælper fiberdug under belægningen på at ovenfra ukrudt ikke sidder så fast.
      Gift og afbrænding efterlader stadig ukrudten, bare gul i stedet for grønt.

      Svar
    • Karsten

      jeg har brugt eddike i 10 år nu der er ikke sket noget

      Svar
  2. Helle Klarup

    Mit råd til ukrudt er enten ned på alle 4 og igang eller strø groft køkkensalt på ukrudt.
    Gør det en dag medgift vejre og helst når der er tørvejr i nogle dage. Solen brænder ukrudtet væk og saltet forgår. En lille uge og det er væk.
    Effektivt og ingen skade sket. Plus det er billigt og nemt at strø 🙂

    Svar
  3. Svend Nilsson

    Ukrudt, og det gælder for langt de fleste planter kan ikke lide stærk basisk jord. I starten efter man har fået lagt fliser, vil man opdage, at ukrudtet har svært ved at gro. Det skyldes den overskydende alkalitet fra fliserne der er lavet af beton. Med tiden mister fliserne sin alkalitet og det basiske vaskes ud af fugerne af regnen. Og så er det vi har problemet med ukrudt.
    Det der nu skal gøres, er at give fliserne noget af sin alkalitet tilbage. dette kan gøres på mange måder, men fælles for dem alle er, at man tilføre base. En efektiv måde at gøre det på, er med afløbsrens som er stærkt basisk (så pas på). Bland afløbsrens op i vand. Ca 1/2 flaske afløbsrens til 10 l vand. Vand det ud over fliserne med en vandkande med en god spreder. Fliserne vil i starten kunne få hvide felter af saltene fra afløbsrensen, men de forsvinder efter nogen tid. Man han nu genskabt et sandt helvede igen for ukrudtet. Held og lykke.

    Svar
  4. Kirsten Overballe

    Jeg bruger kogende vand på min Københavner belægning. Grøntsag-, pasta- og æggekogevand, og resten fra kedlen. Nogle gange sætter jeg en gryde vand på eftervarmen fra grillen og bruger det. Jeg slipper for at hive fugesandet med op.
    Det ovenstående råd med salt og eddike vil jeg klart prøve på mine grusgange 🙂

    Svar
  5. Anja Egeriis

    Jeg er ikke så imponeret – det er nemlig både skadeligt og ulovligt at bruge eddike og salt i haven…
    Man må udelukkende bruge mekanisk rens eller midler, som direkte er fremstillet til at fjerne ukrudt. Og tippet med afløbsrens er da helt hen i vejret og selvfølgelig heller ikke lovligt!

    Svar
  6. Michael

    Afløbsrens er også kemikalier.

    Svar
  7. Gry

    Jeg salter om vinteren og smider kogende vand om sommeren på mine fliser og har ikke haft ukrudt i 5 år nu og myrerne vil ikke bo i nærheden af mine fliser så to fluer med et smæk

    Svar
  8. Claus Jensen

    Venligst læs dette link fra Bolius.dk “https://www.bolius.dk/maa-du-bruge-eddikesyre-som-ukrudtsmiddel-35665/”
    med hensyn til at bruge eddikesyre og alm. husholdningseddike som ukrudtsmiddel.

    Svar
  9. Bodil Bach Pedersen

    Har læst man ikke må anvende hverken salt eller eddike til ukrudtsbekæmpelse , da det ikke er godkendt til anvendelse i haven. Jeg brugte bare koheæde vand eller ned på en skammel og skrabe fugerne

    Svar
  10. Clara

    Hverken salt, eddike eller afløbsrens er lovligt at bruge i sin have eller andre steder udendørs, så det er måske ikke så smart af opfordre til…

    Svar
  11. Anja

    Det er ikke lovligt at bruge salt og eddike som ukrudtsmiddel, så jeg er ikke så imponeret over det råd… Og miljøvenligt at hælde salt ud i naturen? Nej!
    Ukrudtsmidler skal være godkendt af Miljøstyrelsen – ellers må de ikke bruges.

    Svar
  12. Henrik R

    Lungemos virker eddie desværre ikke mod. Det gør derimod natron ! Men det skal være som pulver, drysset ud over ukrudtet. En vandopløsning har ingen virkning.

    Svar

Leave a Reply

Følg os på Facebook

Kategorier

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Join 48 other subscribers