Fjern rødvinspletter på tøjet – Simpelt og effektivt!

Så er uheldet ude igen! Rødvinspletter på tøjet er måske nok den hyppigste plet der snakkes om, når det kommer til at fjerne pletter fra tøj, da rødvin er meget stærkt farvende. Det forbindes også typisk med fest og farver, og har man fået en smule inden for vesten, så er motorikken nok heller ikke hvad den plejer – og så går det galt!

Rødvinspletter – Så snart uheldet er ude

Hvis du opdager det hurtigt, så er det bedst, at tage tøjet af med det samme og skylle det under koldt vandt. Lad vandet løbe alt mens du gnider det ind i rødvinspletten på tøjet. Er du hurtigt nok ude, så kan det faktisk være nok til at få bugt med pletten.

Opdager du det derimod ikke hurtigt nok, så er vand i sig selv ikke den helt store helt, og der må andre midler i brug.

  1. Gnid pletten ind i farveløst opvaskemiddel
  2. Kom tøjet i en plastikpose og luk herefter posen tæt til.
  3. Lad posen ligge i 5 timer eller mere, gerne natten over.
  4. Tag nu tøjet ud af posen og vask det som du plejer.

Nu skulle rødvinspletten gerne være forsvundet!

Men mine rødvinspletter er tørret ind i tøjet!

Av, den er straks værre, men der er faktisk hjælp at hente her. En udtørret rødvinsplet skal behandles en smule anderledes, men det er ikke meget anderledes end overstående.

  1. Gennemvæd området på tøjet med glycerin
  2. Dæk pletten godt til med plastik, så den så vidt muligt holdes så fugtig som muligt
  3. Lad glycerinen stå og virke i minimum 12 timers tid
  4. Skrub godt efter med børste og sæbevand
  5. Sug vandet op med køkkenrulle, klude og viskestykker, alt imens du presser knoerne hårdt mod pletten for at suge væsken ud af tøjet
  6. Vask tøjet i vaskemaskinen som normalt – måske to gange.

Vi har også hørt, at kogende mælk faktisk også kan fjerne rødvinspletter fra tøj, så fejler de andre råd, så er det måske værd at prøve med mælk. Vil du prøve mælke metoden, så kan du benytte dig af første metode her på siden, bare byt vandet ud med mælk og så er du godt kørende.

Om forfatteren

Peter Piilgaard

Hej jeg hedder Peter, og jeg skriver om gode husråd her på Hoo.dk. Jeg synes det er kanon med hjemmelavede løsninger, og så elsker jeg at finde på nye måder man kan spare penge på. Jeg håber du får noget ud af vores gratis artikler, og du måske har delt dem med venner og familie sådan de også kan gøre godt brug af dem - Det hjælper faktisk også os til, at skrive endnu flere artikler!

Leave a Reply

Følg os på Facebook

Kategorier

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Join 48 other subscribers