Hjemmelavet Nutella – Opskrift på nutella
Nutella er elsket af de fleste mennesker, børn som voksne, og der findes et utal af opskrifter der indeholder Nutella, men hvorfor ikke lave din egen sunde nutella fra bunden?
Det er nemt, at lave hjemmelavet Nutella, og du kan hurtigt lave en sund og billig udgave derhjemme i køkkenet der smager endnu bedre end den Nutella du køber i supermarkedet.
Er det til morgenbordet, frokost eller en lille bid natmad, så er der ingen undskyldning for en Nutella elsker ikke, at prøve denne super lækre, sunde og billige opskrift på hjemmelavet Nutella.
Ingredienser til hjemmelavet Nutella
Til din hjemmelavede Nutella opskrift skal du bruge følgende:
- 50 g hasselnødder
- 150 g mørk chokolade
- 1½ dl piskefløde
- 50 g blød smør
- 1 knivspids salt
Sådan laver du hjemmelave Nutella
Har du ingredienserne klar? Nu er det bare, at komme i gang med, at lave din hjemmelavede Nutella.
- Først rister du hasselnødderne på en varm pande eller i ovnen, til de bliver gyldne. Skallerne af hasselnødderne gnides af og bliver lagt til en let afkøling. Blend eller hak nu hasselnødderne til konsistensen bliver lidt som en grov melblanding.
- Hak nu chokoladen i fine stykker, og varm fløden op i en lille gryde til kogepunketet nås, og hæld den derefter over chokoladen i en skål. Rør nu godt rundt og tilsæt smøret, som er skået i mindre stykker, og rør godt rundt indtil chokoladen og smøret er smeltet sammen og blandingen er helt blank.
- Rør salt og hasselnødderne i blandingen og rør godt rundt.
Nu er din hjemmelavede Nutella faktisk færdig, og der er nu kun tilbage, at hælde den på glas og sættes på køl indtil den skal serveres.
Denne opskrift på hjemmelavet Nutella kan holde sig cirka en uge på køl, men mon ikke den er spist inden da?
Du kan som et alternativ til mørk chokolade også benytte dig af lys chokolade eller mælkechokolade – Alle varianter smager super lækkert og vil med garanti blive et kæmpe hit på bordet derhjemme eller som en værtsgave mm.